Hvem er jeg
Jeg har i mit liv, rejst gennem mange ydre og indre landskaber. Jeg ville finde ud af, hvordan mennesker lever og finder mening og formål med deres liv. Jeg lærte, at mening skabes indefra og at menneskers veje er mangfoldige. Selvom vejen kan være smertefuld, så er den også livsgivende og inspirerende som intet andet. For sådan er livet i os. Det går op og ned. Livet er aldrig bare en ting, men en myreture af oplevelser i den indre og ydre verden. Vi har en kraft i os, som er ukuelig og vi søger altid at forbinde os med den kraft - i os selv og mellem hinanden. Selv når livet bliver allermest udfordrende og måske føles angstfuldt og smertefuldt, lever den kraft i os. Den er givende og healende.
På min vej mødte jeg andre, der viste mig, hvad vi mennesker kan indeholde. De viste mig, hvordan vi kan finde en vej ud af smerte, angst og sorg og tilbage til det som vi oprindeligt er. De viste mig, at det vi oprindeligt er, er uden ende og på alle måder magisk. Det er mit ønske, at vise det jeg så, lærte og erfarede, på en måde som kan lede netop dig videre på din vej.
Meget tidligt i mit liv begyndte jeg at skrive små skriv, om hvad jeg erfarede og oplevede. Det gør jeg stadig. Nogle af dem deler jeg her på disse sider. Fra jeg var omkring 9 -10 år, skrev jeg ofte på engelsk. Mange af mine skriv er derfor på engelsk, nogle er på dansk. Måske er der noget i de skriv som du genkender eller kan forbinde dig med. Se ' Små skriv'
Jeg har læst og uddannet mig ved
- Tobias skolen: Spirituel Integrativ Krops og Psykoterapeut. Tobias Skolen
- Human Education group: Spirituel Trainer.
- Englehuset v/ Cilje Tinemari Tiemroth: Angelcoach; regression, afdødekontakt, clairvoyance, healing.
- Århus Universitet: Bachelor i Etnografi og Social Antropologi
