Mor

Som fine efterårs blade i vinden på en solrig smuk gylden dag. Jeg snakker til min mor og husker hendes blik. Jeg vender mig om for at ringe til hende.... Stop..... Som fine gyldne blade det falder stille... falder mine tanker om min mor. Kærlighed, sorg og skyld.... Glæde, latter og sang..... Vi plejede at synge...... Som blød vind mod min kind.... Jeg ser min mor række ud efter os. Jeg ser hende række ud efter vores børn. Jeg er så dybt taknemmelig. Jeg ser hende rejse fra en barndom med hårde ord, til en mor der finder veje og måder hun aldrig har kendt. Jeg hører hende græde, når hun tror vi ikke lytter, jeg hører hendes ord som piskesmæld når ansvaret var næsten for stort til at bære. Men hun bar det, og hun bad os aldrig om noget. Som bløde dråber på en mild efterårs dag falder mine tårer, når jeg mærker den smerte og sorg jeg også gav min mor. Jeg sender hende min kærlighed og ved at hvor hun er nu, forstår hun at alt var kærlighed. Jeg beder om tilgivelse og jeg sender tilgivelse. Jeg beder englene bære mit kys til hende, så hun ved at hun aldrig vil blive glemt. Så hun ved at hun vil leve videre som en del af os, hendes børn og børnebørn....som en del af hendes ægtemand. Min mor.... vi lærte hinanden så meget om kærlighed og om at den består som et lysende bestandig fundament af hvem vi er. Uanset hvad der er sker..... Som bløde gyldne blade på den smukkeste efterårs dag..